I dagens konkurrenceprægede markeder, hvor alle har adgang til performance kanaler som Google, LinkedIn, Facebook, Instagram, Tik Tok osv. er et stærkt brand ikke længere en luksus, som er forbeholdt de store virksomheder… det er en nødvendighed for at kunne konkurrere uanset om du er et startup, SMV eller en stor virksomhed. Men hvad betyder det egentlig at have et stærkt brand, og hvordan bygger man det fra bunden uden at det bliver en langhåret og teoretisk proces?
Et brand er mere end bare et logo
Mange virksomheder begår den fejl at tro, at branding blot handler om at designe et flot logo og vælge nogle farver, men branding er meget mere omfattende! Kort fortalt kan det defineres som en af følgende to definitioner, som mine tidligere professorer på CBS brugte:
“Branding er et netværk af opfattelser i kundens hjerne” og “Branding er defineret ved hvad folk siger om dig, når du ikke er i rummet”.
To meget stærke illustrationer af hvad det hele handler om. Branding er så meget mere end kun det visuelle.
Det handler om, hvordan folk opfatter din virksomhed, hvilke følelser de forbinder med dit navn og hvorfor de vælger dig frem for konkurrenterne. Kort fortalt, det handler i høj grad om differentiering og at blive opfattet positivt, og det gennemsyrer alle touchpoints folk har med din virksomhed. Lige fra de første gang ser dig i en annonce, til de snakker med dine ansatte eller prøver dit produkt. Det hele påvirker dit brand!
Statistikker viser, at brands som vi kontinuerligt præsenteres for er 3,5 gange mere tilbøjelige til at blive husket og opnå tillid fra kunderne. Det er ikke tilfældigt. Det er resultatet af strategisk tænkning og systematisk arbejde.
De fire fundamentale trin
1. Strategi først – byg dit fundament
Før du overhovedet tænker på farver og skrifttyper, skal du have styr på strategien. Dette indebærer at definere dit formål, mission og vision. Hvem er din ideelle kunde? Hvilket problem løser du? Hvad holder dine kunder vågne om natten? Hvad er unikt ved det du tilbyder? Hvordan positionerer du dig i forhold til konkurrenterne?
Uden et solidt strategisk fundament bliver den visuelle identitet blot overfladisk pynt. De stærkeste brands starter indefra og arbejder udad.
2. Skab en visuel identitet med mening
Når fundamentet er på plads, kan du begynde at konkretisere dit brand. Det handler ikke om kunst, men om strategisk design. Din farvepalet skal udløse de rigtige følelsesmæssige reaktioner. Dit logo skal være tidløst, skalerbart og meningsfuldt. Din typografi skal understøtte din tone of voice. Dine processer skal gøre, at kunder bliver positivt overrasket når de møder din virksomhed.
De allerstærkeste brands kan genkendes selv uden deres logo – gennem deres unikke kombination af farver, skrifttyper, visuel stil og de ansattes opførsel. Tænk fx brands som Apple, LEGO, Mærsk eller Joe & the juice.
3. Gør dit brand levende
Dit brand lever dér, hvor dine kunder møder dig. Hver eneste interaktion, lige fra din hjemmeside til dine sociale medier, din emballage, dine e-mails eller samtalen med dine sælgere er en mulighed for at styrke dit budskab.
Konsistens er nøglen her. Usammenhængende design og budskaber ødelægger tilliden og forvirrer kunderne. Derfor er det afgørende at have klare retningslinjer for, hvordan dit brand skal fremstå på tværs af alle platforme og touchpoints.
4. Vækst og udvikling
Et godt brand er ikke statisk. Det udvikler sig sammen med din virksomhed og tilpasser sig markedets ændringer. Dette kræver løbende overvågning af, hvordan dit brand opfattes, indsamling af feedback og vurdering af, hvornår der skal justeres eller fornyes. Her fokuserer alt for mange på “hvad” folk svarer gennem kvantitative data og glemmer “hvorfor”, som typisk besvares med kvalitative data!
Lov lidt og lever mere end forventet!
Sørg for at begejstre dine kunder! Lov aldrig mere end du kan holde og overrask dem positivt! Det skaber bedre kundeforhold og giver jer gode brandambassadører.
Få hjælp fra eksperter, hvis det er nødvendigt
Selvom det er muligt at arbejde med branding selv, er det en kompleks disciplin, der kræver både strategisk indsigt og kreativ ekspertise. Mange virksomheder undervurderer, hvor meget arbejde der ligger i at skabe et sammenhængende og effektivt brand.
Professionelle branding- og marketing bureauer bringer ikke kun kreativ ekspertise til bordet, men også strategisk erfaring fra arbejdet med mange forskellige virksomheder og brancher. De kan hjælpe dig med at undgå de almindelige faldgruber og sikre, at dit brand ikke bare ser godt ud, men også fungerer effektivt i praksis. Hiv derfor fat I os, hvis I har behov for hjælp til at støve jeres brand af.
Og husk! Spørgsmålet er ikke, om du har råd til at investere i branding – spørgsmålet er, om du har råd til ikke at gøre det.






